Dolce Far Niente

Betyder ”det søde ved at lave ingenting”.

Inspirationen til serien har været Mexico, hvis fantastiske farver jeg har studeret igennem længere tid. Bogen og filmen om Frida Kahlo og Diego Rivera har i sin tid fascineret mig og bidraget til min beslutning om at fordybe mig i de mexicanske farver. Malerierne domineres af flader, fabeldyr og figurer og kan betragtes som en forlængelse af den såkaldte Color Field Painting – en retning i modernistisk, amerikansk kunst, hvor selve farven og de flader, den afgrænser og definerer på lærredet, udgør billedets egentlige betydning. Spektakulære farvesammensætninger, stramme linjer kontra organiske former.